15 juli, 2020

Nyheder

Tip til den almene tandpleje

Husk tandbørstningen

Den bedste måde at bevare dine naturlige og sunde tænder gennem hele livet på, er at tage den almindelige tandpleje seriøst. Den daglige tandpleje har en stor betydning for hvordan dine tænders sundhed vil være, og bør tages meget alvorligt, for at undgå sygdomme og betændelser i tandkødet.

Hold tænderne rene ved at børste dem 2 gange dagligt, i mindst 2 minutter, med en tandpasta der har min. 1100 ppm fluor i sig, for at få det mest optimale ud af din tandbørstning. De fleste børster tænder morgen og aften, men tidspunktet på dagen betyder ikke så meget for dine tænders sundhed.

Brug gerne tandtråd og tandstikker efter hvert større måltid – for i modsætning til tandbørsten, så kan tandstikkeren og tandtråden nå alt det, som tandbørsten ikke kan.

Udskift din tandbørste hver 3. måned, så du er sikker på at få det mest optimale ud af din tandbørstning. Efter noget tid bliver din tandbørstes hår bløde i det, og er ikke længere lige så effektive som med en ny tandbørste. Derfor er det vigtigt at du jævnligt skifter din tandbørste.

Hvis du har svært ved at nå ind mellem alle dine tænder, så kan det være en fordel at udskifte den almindelige tandbørste til en el-tandbørste. Men du skal være opmærksom på at børsteteknikken ikke er den samme som en almindelig tandbørste. Med en elektrisk tandbørste skal du børste en tand ad gangen, og følge dine tænder rundt i små cirkelbevægelser. Men husk stadig, at børstehovedet bør udskiftes hver 3. måned eller oftere, alt efter hvordan hårene på tandbørsten er.

Husk også at gå jævnligt til tandlægen, og få lavet et tjek op, for at undgå ubehaglige overraskelser. Book en tid hos Tandkanalen her.

2022-05-31T13:54:51+00:00
Go to Top