Det kan føles omsonst at gå til tandlæge hvert halve eller hele år, men det er besværet værd. Det kontinuerlige tandeftersyn er nemlig kilden til en god mundhygiejne og sunde tænder.

Hos Tandkanalen vil vi gerne slå et slag for det tilbagevendende tandeftersyn, som alle – børn som voksne – bør få med jævne mellemrum. Det er nemlig ikke uden grund, at vi og mange andre tandlæger anbefaler, at du får tjekket tænderne mindst en gang om året – der følger mange fordele med regelmæssige besøg hos tandlægen.

Først og fremmest giver din kontinuerlige gang i tandklinikken mulighed for, at vi som din tandlæge kan opdage begyndende tandsygdomme, inden de udvikler sig og kræver en større og dyrere behandling. Selvom et tandeftersyn koster penge, er det langt billigere at forebygge på denne måde frem for at behandle, når skaden er sket.

Som tandlæge i Albertslund og Virum har vi på daglig basis patienter i tandlægestolen, der får lavet et tandeftersyn. Her tjekker vi for caries og tandsygdomme, ligesom vi kigger på den generelle mundhygiejne og fjerner plak og tandsten efter behov.

Så ofte bør du gå til tandlæge

Det er ikke ualmindeligt, at vi møder spørgsmålet om, hvor ofte man skal gå til tandlæge. Hvor det tidligere var hver 6.-7. måned, er det i dag individuelle forhold, der afgør hyppigheden af dine besøg hos tandlægen.

Hos Tandkanalen tager vi et grundigt kig på dine tænder og din sygdomshistorie i forbindelse med tand- og mundsygdomme, og derefter vurderer vi, hvor ofte det er nødvendigt for dig at komme til tandlæge, hvis du skal opretholde en god mundhygiejne. Nøgleordet er nemlig forebyggelse – hvis du passer dine tandeftersyn, undgår du så vidt muligt caries og tandsygdomme.

Har du ingen sygdom i mundhulen, og har du desuden kun lille risiko for at udvikle caries eller tand- og mundsygdomme, så kan du nøjes med et tandeftersyn hver 12-24. måned. Har du derimod aktiv sygdom i mundhulen, forhøjet risiko for ny sygdom eller forværring af nuværende sygdom, så vil vi lave en individuel vurderingsplan, hvor du skal til tandlæge mere end én gang om året.

Lad os være din tandlæge i Albertslund

Mangler du en tandlæge i Albertslund (eller Virum), eller overvejer du at skifte, så er du altid velkommen til at besøge klinikken og få en uforpligtende snak med vores søde personale i receptionen. Skal du have lavet en større behandling, og ønsker du at få et prisoverslag, så er du naturligvis mere end velkommen til at booke en tid hos en af vores tandlæger.

Hos Tandkanalen i Albertslund og Virum ønsker vi at give vores patienter en god og tryg oplevelse hver eneste gang, og vi glæder os til at høre fra dig og forhåbentlig hjælpe dig til en god mundhygiejne.

FAQ BOKS

Hvor ligger Tandkanalen?

Tandkanalen har tandlægeklinik på Kanalgade 6 i Albertslund samt på Skovridergårdsvej 71, 1. sal i Virum.

Hvor ofte skal jeg gå til tandlæge?

Hos Tandkanalen laver vi en individuel vurdering af, hvor ofte det er nødvendigt for dig at komme til tandlæge, hvis du skal opretholde en god mundhygiejne. Som udgangspunkt er det mindst én gang om året.

Kan jeg skifte til en ny tandlæge i Albertslund?

Ja. Du har frit tandlægevalg, og du kan derfor sagtens skifte tandlæge, hvis du ikke er tilfreds med din nuværende.