Kirurgi

Nødvendig behandling i tæt samspil mellem patient og behandler.

Høj kompetence i trygge rammer

Din tryghed i centrum

Kirurgi kan være nødvendigt af forskellige årsager. Hvis en infektion har spredt sig til tandroden, eksempelvis på grund af en cariesinfektion eller et ubehandlet hul, er det nødvendigt med kirurgi i form af en rodbehandling for at sikre, at tanden ikke dør og bliver svag og misfarvet, og at infektionen ikke spreder sig til tandkødet eller de omkringliggende tænder. Tilsvarende, kan kirurgi være nødvendig hvis du har mistet en tand, og skal have påmonteret et implantat til en nye tand eller en bro, er det nødvendigt med mindre operation.

Uanset årsagen til indgrebet, så kan du vide dig sikker på at der vil blive taget hånd om dig. Vi har to specialtandlæger tilknyttet tandklinikken i Albertslund, og de vil i udgangspunktet altid udføre de kirurgiske indgreb på klinikken. Det betyder, at du ikke vil blive sendt ud af de vante rammer.

Når vi vurderer, at det bedste for dit helbred er et kirurgisk indgreb, så foretager vi altid en grundig forundersøgelse for at sikre, at du får den bedste behandling. Vi har nemlig alle forskellige tænder, og der findes derfor ikke en standardbehandling, der passer til alle.

Værd at vide om dit besøg

Kirurgiske indgreb er forskellige fra gang til gang, men fælles er at de tager længere tid end de almindelige eftersyn. Afhængig af problemets omfang, kan det være nødvendigt at sætte en hel eller halv dag af til det, især hvis du skal under fuld bedøvelse.

Det er en god ide at have dette for øje, når du bestiller din tid. En anden god ide er at lægge tiden så tidligt på dagen som muligt, så du slipper for at bekymre dig hele dagen, og i stedet få det klaret så hurtigt som muligt. Et tredje tip er at have en ledsager med, også selvom du ikke skal under fuld bedøvelse.

Når du fået foretaget et større indgreb i munden, er det meget normalt at opleve forbigående smerter i tænderne eller tandkødet efterfølgende, samt at tænderne er overfølsomme – tænderne skal have tid til at hele. Eftervirkningerne kan tage op til et par dage, afhængig af indgrebets omfang, men hvis smerterne er særligt stærke, eller hvis de varer ved i længere tid, skal du ringe til os eller komme forbi klinikken til et opfølgende eftersyn.

Før vi går igang med din behandling, går vi altid i dialog med dig for at sikre, at behandlingen passer til dine behov

Både for at sikre, at du føler dig tryg, og at det passer til din økonomi. Vi vil aldrig foretage et indgreb, uden at du er 100% med på, hvad der skal ske. Stil os derfor alle de spørgsmål, du vil have svar på, og sørg for at få dine bekymringer luftet. Det er nemlig dine tænder, det handler om.